KOREAREJSER  


Generel information
om Sydkorea

Kort og Sydkorea med de vigtigste byer.

Sidst på siden ses et mere detaljeret kort.

 

Historie

 

De ældste spor af mennesker i Korea går titusinder af år tilbage i tiden. Fund fra yngre stenalder tyder imidlertid på, at der er indvandret et nyt folk over 3000 f. Kr., og at det er disse indvandrere, som er forfædre til nutidens koreanere. Fund af lervarer med kam mønstre og det koreanske sprogs lighed med bl.a. tyrkisk og japansk ses som et bevis for, at det er folk fra Altai-bjergene, som gennem århundreder er trængt frem over de endeløse stepper i Manchuriet for til sidst at bosætte sig på den koreanske halvø. En del fortsatte til Japan. Befolkningen var delt op i klaner (storfamilier), som ejede jorden i fællesskab. Det var forbudt at gifte sig med medlemmer fra ens egen klan, en skik, som har holdt sig helt op til nutiden.

Højt oppe mod nord dannedes over 400 f. Kr. den første større sammenslutning af stammer. Deres rige blev kaldt Choson, et kinesisk ord, som betyder "Morgenstilhedens Land". 1800 år senere blev det samme navn brugt om Yi-dynastiets rige. "Gamle Choson" strakte sig fra T´aedong-floden i nuværende Nordkorea og op til Liao-floden i Manchuriet. Det gik under i 190 f. Kr., da en gruppe kinesiske flygtninge tilrev sig magten. Inden "Gamle Choson" dannedes havde stammerne levet i fred for det mægtige nabo-rige Kina. Men det er i Choson-tiden, at Koreas historie bliver uløseligt knyttet til Kinas, et forhold som skulle vare ved de næste 2000 år, og som skulle få uvurderlige betydning for koreansk kultur.

Efter at Japan vandt den russisk/japanske krig i 1905, overtog Japan herredømmet over Korea. Efter 2. Verdenskrig blev den koreanske halvø blev delt op i Nord- og Sydkorea, som har været lande- og politisk opdelt siden 1953.

I Juni 2000 var der et historisk topmøde mellem Nord- og Sydkorea mellem præsidenterne fra Sydkorea Kim Dae-jung og Nordkoreas præsident Kim Chong-il.

 

Sprog

 

 

Det koreanske sprog er klassificeret som et Ural-Altaisk sprog, tilhørende en sprogstamme der inkluderer andre sproggrupper som finsk, mongolsk, ungarsk. 

Alfabetet hedder Hangul og er helt forskelligt fra det ellers relaterede sprog fra Japan og Kina. Hangul blev udviklet af lærde under Kong Sejong i 1443. Det består af 10 vokaler og 14 konsonanter. Det er et unikt lyd alfabet, der er kendt for at kunne beskrive næsten enhver lyd eller udtryk. 

 

Religion

 

Der er religionsfrihed i Korea. Der er registreret adskillige trosretninger i Korea, hvoraf Buddhisme og Konfucianisme tidligere var langt de mest dominerende religioner. Kristendommen, som blev introduceret sent i det 18. århundrede har udviklet sig til i dag at høre til een af Sydkoreas dominerende trosretninger. 

Trosretningerne er fordelt på følgende hovedgrupper: Ingen tilhørsforhold 46%, Kristne 26%, Buddhister 26%, Konfucianister 1%, Andre 1%.

 

Politiske system

 

Korea er en Republik, som officielt blev grundlagt 15. august 1948. Regeringen består af et parlament med 276 medlemmer. På koreansk kalder man officielt republikken for Taehan-min'guk, men i daglig tale for Han'guk. 

Man har stemmeret fra man er 20 år.

Præsidenten for Sydkorea er Lee Myung-bak, siden december 2007 og premiereministeren er Chung Un-chan . Præsidenten er valgt for en 5 årig periode, og er ansvarlig for udnævnelse af premiereministeren. Til venstre ses Præsident Lee Myung-bak sammen med Statsminister Lars Løkke Rasmussen.

 

Møntenhed

Currently circulating coins and banknotes

Møntenheden hedder won (), symboliseret med ₩ internationale betegnelse: KRW. Der kan handles med US$, Euro€ og DKK forskellige steder i Seoul. DKK 100 = ₩ 23.103    ₩ 100 = DKK 0,4328     (Oktober 2009). 

 

Geografi

Den koreanske halvø har et areal på 221.325 km2 (omtrent som Storbritannien), hvoraf Sydkorea omfatter 99.678 km2 eller 45%. Halvøen er 1.000 km. lang, og på det smalleste sted er den 216 km bred.

Indbyggertallet er 48,3 mio. ( 2008) i Sydkorea alene fordelt på:

0-14 år: 20.4% (mænd 5,223,344; kvinder 4,681,594)
15-64 år: 71.4% (mænd 17,625,302; kvinder 17,072,029)
65 år og derover: 8.2% (mænd 1,597,085; kvinder 2,398,821) (2004 est.)

Mere end 70% af Sydkorea er dækket af bjerge. De er ikke særligt høje, men til gengæld meget gamle (ca. 2 mia. år) og mange steder meget stejle og vildsomme.

Tidsforskellen er normalt +8 timer i forhold til Danmark. Når klokken er 12:00 i København, er den 20:00 i Seoul. Der kræves ikke visum for danskere. Normal opholdstilladelse er 60 dage. Der skal tages forbehold for sommertid på sommerturen, hvor tidsforskellen kun er på +7 timer, dvs. når kl. er 12:00 i København, er den 19:00 i Seoul.

 

Klima

 

Klimaet er tempereret fastlandsklima præget af naboskabet til det enorme asiatiske fastland. Der er 4 årstider, hvoraf vinteren ofte kan byde på kulde og sne dec-feb måned (ned til minus 15 grader) og sommeren kan byde på tropiske varmegrader op til 35-40 grader.

 

Landkort over Sydkorea

 
Til toppen

 

 

Til hovedmenuen